Annonce:

Myndighed afkræfter myte: Elbiler brænder ikke mere end benzin- og dieselbiler

I en undersøgelse konkluderer Beredskabsstyrelsen, at der ikke er større risiko for brande i hybrid- og elbiler end i fossilbiler. Faktisk er det lige omvendt.

Annonce:

Beredskabsstyrelsen har i en større undersøgelse set på brande i el- og hybridbiler siden 2018. Det har man så sammenholdt med brande i fossilbiler. Og ifølge Beredskabsstyrelsen er konklusionen klar.

Der er ingen grund til at frygte hyppigere brande i el- og hybridbiler. El- og hybridbiler bryder nemlig i brand sjældnere end konventionelle biler.

Faktisk viser tallene, at der for hver 10.000 eksemplarer af det, man kan kalde en opladelig bil, kun var 2,8 brande fra 2018 til 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det tal er ifølge Beredskabsstyrelsen oppe på 4,6 brande, når det kommer til fossilbiler. Det tyder altså på, at elbilen ikke er en en større brandfare end fossilbilen.

LÆS OGSÅ: Endnu en kommune forbyder hastigheder over 50 km/t – “Det er en stor sejr”

Men betyder det så, at du som elbils-ejer bare kan læne dig tilbage i din bils veganske lædersæder? Nej, ikke helt. For selvom der altså ikke udbryder brand i en elbil oftere end i en fossilbil, så er der alligevel en række risici forbundet med elbilbrande.


For når det brander i en elbil, brander det kraftigere. Desuden er selve slukningsarbejdet mere besværligt, og det tager længere tid. Undersøgelsen peger også på, at røgen fra en elbil i brand formentlig er giftig. Også giftigere end den fra en fossilbil i brand.

Hvor meget giftigere er igangværende undersøgelser i færd med at se på.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også