Der skal en helt ny bil – og dermed et nyt design til – hvis Tesla skal levere den Cybertruck, Elon Musk forlanger. Det mener bildesigner.
Det har været en hård fødsels for Tesla Cybertruck. Men selvom de første eksemplarer er samlet, er det alligevel dømt til at gå galt.
Det mener i hvert fald bildesigneren Adrian Clarke. Det gør han klar i et interview med Fast Company.
Adrian Clarke er nemlig ikke i tvivl, om at bilen ikke vil kunne leve op til Elon Musks krav om minimale fejl og gab mellem panelerne.
Når det ikke kan lade sig gøre, siger Adrian Clarke, skyldes det bilens design med mange flade paneler og overflader.
LÆS OGSÅ: 8 skøre regler – her må du IKKE vaske bil om søndagen
– Musk lovede, at Cybertruck ville være på vejene i 2021, men det blev ikke til noget. Så blev produktionen rykket til 2022, og nu har Tesla alene i år skubbet produktionen to gange.
– Da Cybertruck kom frem, begyndte alle, jeg kender i bilindustrien, at grine. Vi mener, at Tesla ikke har én chance for at få bilen til at lykkes.
Ifølge Adrian Clarke kan bilen end ikke bestå de obligatoriske crash- og sikkerhedstest. I hvert fald ikke uden en eller flere markante ændringer i designet.
Desuden mener designeren, at det bliver ‘ekstremt svært’ for Tesla at redesigne en bil med så lige linjer som Cybetruck. Det bedste ville være at begynde forfra.