Ja, den er skam god nok. Her skal du VIRKELIG til lommerne for at få fingrene i en parkeringsplads.
Ejendomsmarkedet er stukket helt af i Danmark under coronaen. Det er ingen vist i tvivl om. Men også andre steder i verden er det virkelig, virkelig dyrt at købe fast ejendom. Et af de helt ekstreme steder er Hong Kong.
Her er det mere reglen end undtagelsen, at du skal slippe mindst 10 millioner kroner for en lille lejlighed placeret et fornuftigt sted. Af samme årsag er parkering også blevet en pebret affære.
Det er muligt at købe en fast parkeringsplads, og tilbage i 2019 blev en plads solgt for 5,9 millioner kroner. Men fornyligt blev den skøre rekord altså slået.