Første år med Oktan 100 i Danmark er nu gået, men har benzinen stadig samme høje kvalitet? Vi har testet dem alle, og her er resultaterne!
Det er nu et år siden, at OK Benzin offentliggjorde, at de ville ramme landsdækkende med oktan 100 benzin og derved på papiret tilbyde den bedste benzin i landet. Kort efter kom Shell på banen og opgraderede deres V-Power fra 99 til oktan 100 for ikke at stå i skyggen af OK Benzin, hvilket landets bilentusiaster jublede over.
Nu er første år gået, og vi stiller nu igen spørgsmålet: “Holder de nu også, hvad de lover?” Derfor har vi lavet en grundig test af de mest gængse benzintyper i landet, og du kan finde resultatet herunder.
Testens resultat
Som testen herover viser, får du faktisk over hele linjen, hvad du betaler for – eller endda mere. De målte oktantal (Ron-tal), ligger i alle tilfælde over det lovede, men rent teknisk er det AKI-tallet (Ron og Mon-tallene lagt sammen), der er det væsentlige for benzinens samlede egenskaber i din motor.
Som forventet ligger Shell V-Power og OK 100 i toppen af skalaen, men at de to producenter har ramt nogle tal, der er SÅ tæt på hinanden, overrasker os alligevel. Da vi for et år siden lavede samme test, havde Shell kun deres oktan 99 V-Power, og her udråbte vi OK 100 til vinder af testen, men med Shells nye oktan 100 V-Power viser testen, at det er fuldstændig dødt løb målt på AKI tallet, som i begge tilfælde er 94,85. Det er et ekstremt højt tal af en pumpebenzin og beviser, at vi i Danmark kan tanke super god benzin.
Sådan lavede vi testen
En benzintest kan kun være 100 procent valid ved en analyse lavet af et godkendt laboratorie, så derfor er vores test kun en god rettesnor, men ikke som de præcise test, olieselskaberne selv får lavet. Testudstyret, en Zeltex ZX101XL, er kalibreret og bruges af DASU (Dansk Automobil Sports Union), som kontrollerer brændstof i dansk motorsport for at eliminere snyd.
Testeren analyserer brændstoffet via lyssensorer, som giver informationer om benzinens Ron-tal, Mon-tal og sammenlagt AKI-banketal. Den giver os også benzinens ethanolindhold i procent.
Hvorfor er høj oktan bedre?
Høj oktan har nogle gode egenskaber i en højtydende motor, men ikke fordi det brænder mere aggressivt, faktisk tværtimod. Benzinens opgave er at skabe en forbrænding i bilens cylindre. Derved drives stemplerne, som giver bilen drivkraft. I cylindrene bliver benzindampene presset hårdt sammen, og det gør dem varme.
Forbrændingen skal sættes i gang af en gnist fra tændrøret, men af og til kan benzindampene blive så varme, at de selvantænder. Det er uheldigt, da det kan få benzinen til at eksplodere i utide. Selvantændelse er det, der høres som bankelyde fra motoren og kan forårsage detonationer og smadrede motorer.
Høj oktan sikrer en langsomt brændende benzin, som er let at kontrollere, mens et lavt oktantal betyder høj forbrændingsevne og svær at kontrollere. Og selvom denne forklaring måske lyder enkel, så er der hundredvis af andre faktorer, der også spiller ind, når vi taler god benzin for din motor.
Hvad er oktan egentlig?
Oktantallet er kort fortalt et udtryk for benzinens evne til at modstå selvantændelse. Denne egenskab bestemmes ud fra forholdet mellem de to kulbrinter iso-oktan og n-heptan i benzinen. Iso-oktan er nemlig meget modstandsdygtig over for selvantændelse – altså højoktan, mens n-heptan er meget lidt modstandsdygtig.
100 oktan er defineret som egenskaber, der svarer til, at benzinen kun indeholdt iso-oktan. I praksis indeholder den dog op til 1.400 forskellige kemiske forbindelser, men testen, der foregår på en standardiseret testmotor, måler kun på de to kulbrinter, fordi de giver et stabilt måleresultat. Køber man benzin med oktantal 95, betyder det, at dens egenskaber svarer til, at forholdet mellem iso-oktan og n-heptan er 95 til 5.
Tidligere tilsatte man bly til benzinen for at øge oktantallet. I dag er bly erstattet af blandt andre stofferne ETBE, MTBE eller ethanol. For eksempel kan man hos vores tyske naboer tanke 102 oktan indeholdende ETBE eller MTBE direkte fra standeren på blandt andre Aral-kædens mange stationer. I Danmark og resten af norden er det forbudt at benytte ETBE og MTBE som oktanforhøjer i standerbenzin, hvorfor man i stedet benytter ethanol som oktanforhøjer i disse lande. Dog benyttes der i Danmark kun op til 5-procent ethanol i standerbenzin (kaldet E5), hvorimod vi hos naboer mod nord kan møde flere forskellige benzinvarianter som er tilsat 10, 15 og 85-procent ethanol (sidst nævnte kaldet E85). Så går du med en forhåbning om, at nogle danske benzinselskaber vil gå i tyskernes fodspor og lancere en benzin over 100 oktan, så skal du håbe meget længe, da en sådan manøvre vil være i strid med den nuværende lovgivning på området.
