Annonce:

EU dropper flere tåbelige kørekort-regler

I Bruxelles lagde EU-parlamentet op til at forbyde nye bilister at køre om natten. Det forslag er sammen med flere andre blevet hældt af forhandlingsbordet.

EU har ikke ændret på unionens fælles kørekort-regler siden 2006. Men det ønsker flere af parlamentets medlemmer nu at ændre på.

Nogle af de mere hovedrystende forslag er heldigvis blevet taget af bordet. Blandt andet blev det foreslået, at nye bilister ikke må køre bil mellem kl. 00.00 og 06.00 på alle ugens dage.

Det kunne vi her på Boosted fortælle om for et par måneder siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men nu skriver Auto Motor und Sport, at EU er kommet frem til, at flere af de mere kontroversielle forslag skal hældes af forhandlingsbordet.

LÆS OGSÅ: Danmarks mest populære bil beslaglagt med 105 km/t

Heriblandt det forbud, der ellers stod til at ramme de helt nye bilister. Det samme gælder et forslag, der ville begrænse hastigheden på personbiler alt efter kørekort-kategori og forslaget om et særligt kørekort til SUV’er.

Bemærkelsesværdigt nok er et forslag om at ophæve den gældende ledsager-ordning for 17-årige, som kom til Danmark i 2017, også taget ud af forhandlingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

EU-politikerne blev dog enige om at gå videre med et forslag, der betyder, at nye bilister i hele EU har kørekort under særlige prøvetidsbetingelser i to år.

Herhjemme findes den slags allerede. Og de er faktisk ret strenge. I tre år efter man første gang har taget kørekortet, skal der eksempelvis kun to klip til, for at miste kørekortet.

Den afstemning, som nu har fundet sted, betyder ikke nødvendigvis, at de nye regler bliver til noget. Det vil EU-politikerne først tage stilling til efter valget til juni.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilindustrien lige her!

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så skriv til os: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også