Renault-gruppens øverste direktør, Luca de Meo, mener, at europæisk bilindustri er bundet af regler, mens industrierne i Kina og USA får regeringernes hjælp.
I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet denne sommer har Renault-gruppens øverste direktør, Luca de Meo, sendt et åbent brev til politikerne.
I det forsøger de Meo at kortlægge de udfordringer, som han mener den europæiske bilindustri står over for i disse dage.
Blandt andet frygter de Meo, der også er formand for en sammenslutning af europæiske bilproducenter kaldet ACEA, allerede er bagud, når det kommer til konkurrencen fra især Kina og USA.
Det skriver Reuters.
LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer chef og lukker næsten ned i Danmarkc
I de lande, mener de Meo, er regeringerne nemlig mere villige end de europæiske lande til at støtte bilindustriens udvikling.
Renault-chefen peger bl.a. på, at USA har givet skattemæssige fordele til bilmærker, der bygger elbiler i landet, mens europæiske bilproducenter pålægges flere og stadigt strengere miljøkrav.
Men det er ikke alt. For i sit brev til politikerne beder de Meo dem også om at støtte flere teknologier. De må ikke stirre sig blinde på elbiler med ledning.
Det er nødvendigt at støtte udviklingen af syntetisk benzin og brintbiler, som de Meo mener, kan blive en vigtig del af fremtidens transportbehov.
Renault-bossen gør det også klart, at han mener, at EU har reguleret de små og billigere biler ihjel, med stadigt strengere og flere krav, blandt andet til sikkerhed.
LÆS OGSÅ: Elbilen er IKKE Guds gave til nogen, mener Lene
Til sidst gør Luca de Meo det klart, at EU bør lave om på reglerne, så det bliver lettere for de europæiske bilproducenter at arbejde sammen og dermed klare sig bedre mod konkurrenterne.
På trods af de nuværende regler, som Renault altså mener er for stramme, er det lykkedes mærket at få et samarbejde om nye forbrændingsmotorer op at stå.
Projektet vil skabe flere fabrikker og arbejdspladser. Ligesom det vil kunne betyde 3 millioner nye forbrændingsmotorer om året – også til andre end Renault. Læs mere om det her.