I Californien har man allerede vedtaget forbuddet, og nu følger EU trop med et nej tak til forkromning på biler.
EU vil forbyde forkromning på biler.
Udfasningen af det materiale, der kommer ud af processen, begynder allerede i år efter californisk forbillede.
Det skriver Autocar.
Helt konkret ønsker EU at forbyde produktionen af enhver kemisk forbindelse, der hører ind under kategorien hexavalent chromium.
LÆS OGSÅ: Sov i bilen for at arbejde over – nu har Tesla fyret ham
Gasserne, som den form for kemi frigiver, siges at være mere end 500 gange så giftige som diesel og benzin og være årsag til lungekræft.
Der findes metoder, der kan filtrere de giftige gasser. Men det er heller ikke uden problemer, da filteringen i sig selv er forbundet med udledning af de kemiske fluor-stoffer PFAS, som i sig selv påvirker immunforsvaret hos mennesker. Der er dog ikke fundet bevis for, at PFAS er kræftfremkaldende.
Selvom forbuddet er modeleret efter amerikansk eksempel i delstaten Californien, griber EU ind langt tidligere, end amerikanerne har tænkt sig.
I USA’s mest folkerige stat bliver forkromning først helt forbudt i 2039, mens EU allerede forlanger, at udfasningen skal begynde i år.
Idéen er, at et forbud vil tvinge industrien til at udvikle og benytte mere miljørigtige og ikke-giftige metoder. Men som en konsekvens af udfasningen ophører produktionen af krombelagte reservedele til ældre biler.
Over for Autocar anerkender Renaults chefdesigner Gilles Vidal, at det er på tide, at bilindustrien bevæger sig væk fra brugen af krom og forkromning. Samtidig siger han, at der allerede arbejdes på alternativer.
Forbuddet mod hexavalent chromium betyder da heller ikke nødvendigvis, at krom-looket forsvinder fra biler. For det kan laves med andre kemikalier. Men det er, som Magneto Magazine siger, en dyrere proces.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!