Fra 17,4 til 38,1 procent. Så vidt spænder EU’s nye straftold på kinesiske biler. Værst går det ud over SAIC som bl.a. bygger MG.
De kinesiske elbilmærker har i årevis fået ulovlig statsstøtte fra det kommunistiske diktatur.
En statsstøtte der har holdt priserne på bilerne kunstigt nede og derfor er ulovlig. I hvert fald i EU-systemets øjne.
Nu er vi på den anden side af parlamentsvalget, og så føler EU, at man godt kan tillade sig at slå igen med straftold. Det er ikke så strengt som amerikanernes 100 procent. Men nogle bilmærker vil kunne bestemt kunne mærke den øgede told.
EU jonglerer med toldstatserne, som er lagt efter hvor meget de enkelte kinamærker har noget produktionsmæssigt med Europa at gøre.
LÆS OGSÅ: Disse elbiler er totalt forsvundet – hvor blev de af?
Det oplyser EU i en pressemeddelelse.
Det er disse tre bilkoncerner der foreløbig rammes af toldstatserne:
- BYD: 17,4 pct.
- Geely: Volvo, Polestar, Zeekr m.fl.: 20 pct.
- SAIC: MG, Maxus m.fl.: 38,1 pct.
Derudover vil alle kinesiske mærker, som ikke har samarbejdet med EU-systemet, blive pålagt den absolut højeste sats. Altså 38,1 procent.
De nye toldsatser skal lægges oveni de 10 procent, som de kinesiske bilmærker allerede skal aflevere for at sælge biler på det europæiske marked.
Men der er umiddelbart ikke noget om, at EU også vil straffe bilmærkerne med tilbagevirkende kraft. Noget der ellers flere gange har været forlydender om.
Kineserne har flere gange udtrykt vrede over den varslede straftold, som altså nu er en realitet. Så sent som tidligere i denne uge kom det dog frem, at Volvo ‘flygter’ tilbage til Europa netop på grund af frygten for straftold. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!