Annonce:

EU vil alligevel ikke kvæle fossilbilen – laver regler om i sidste øjeblik

Analytikere kalder det en stor sejr for bilindustrien. 

Annonce:

Egentlig skulle de kommende emissionskrav til person- og varebiler – også kendt som Euro 7 – på det nærmeste have kvalt forbrændingsmotoren. Men nu lægger EU op til at slække på de ellers meget strenge krav.

Det skriver Politico, som har fået fat i den kommende aftale.

Der er nemlig ingen grund til, at tvinge bilproducenterne til at investere milliarder af kroner i udvikling, når EU alligevel vil forbyde forbrændingsmotoren i 2035. Ifølge mediet er aftalen så godt som klar, den mangler bare at blive stemt igennem i Bruxelles.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Af bemærkningerne til aftaleteksten fremgår det blandt andet, at de krav, som EU ellers ville have indført, ‘potentielt ville have gjort biler meget dyrere for forbrugerne’. Og det pres er EU altså tilsyneladende alligevel ikke interesseret i at pålægge hverken bilproducenterne eller forbrugerne.

Egentlig var det meningen, at den kommende Euro 7-standard skulle have tvunget alle person- og varebiler til at leve op til de nuværende Euro 6d-krav. Det ville have betydet, at der skulle bruges milliarder af kroner på udvikling.

Hvordan Euro 7-reglerne tager sig ud, får vi svar på 9. november.  Herfra forventes de strengere emissionskrav at gælde fra 2025 eller 2026. Hvis altså ikke EU skubber beslutningen endnu en gang.


Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også