EU har besluttet at forbyde 15-årige svenskere at køre landets særligt indrettede biler – de såkaldte A-traktorer. Og det vækker vrede.
15-årige forbydes at køre bil i Sverige.
Fremover skal de yngste svenskere på vejene i stedet være fyldt 16 år, før de må sætte sig bag rattet i en såkaldt ‘A-traktor’, der er en særligt indrettet bil uden bagsæder.
Bilerne er desuden begrænset til en tophastighed på 30 km/t. Eller rettere sagt – de var. For med den højere aldersgrænse har EU besluttet, at Sverige skal tillade A-traktorerne at køre 45 km/t.
Det skriver Aftonbladet.
LÆS OGSÅ: Audi i krise? Har tabt 8 millarder kroner på 3 måneder
Aldersforbuddet vækker dog markant vrede i Sverige. Også blandt de folkevalgte EU-medlemmer fra Sverige er der vrede at spore.
– Jeg er sur. Det er et slag i ansigtet på unge ude på landet. Løbet er ikke kørt endnu, men det ser meget sort ud, sagde det svenske parlamentsmedlem Emma Wiesner (C) efter afstemningen i januar.
EU-systemet har angiveligt længe været utilfreds med, at Sverige tillader unge at køre bil på den måde, som det er tilfældet i dag. Med de nye regler er styret i Bruxelles dog villig til at lade A-traktor ordningen fortsætte.
Omvendt træder de nye regler ikke i kraft lige med det samme. Således forventer de svenske medier ikke, at regeringen begynder at forhandle med EU før engang til efteråret. De nye regler bliver på den måde ikke til noget i 2024. Og måske heller ikke i 2025.
At forhandlingerne ikke er endt i en lov endnu, betyder da også, at der er en mulighed for at stoppe dem under de ‘afsluttende forhandlinger’ i EU’s Ministerråd.
Herhjemme er det fortsat ikke tilladt at køre bil på egen hånd, medmindre man er fyldt 18 år. 17-årige har dog siden 2017 kunnet køre bil, hvis en mere erfaren bilist sidder ved siden af.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her