Annonce:

EU vedtager straftold på alle kinesiske elbiler

Fredag eftermiddag stemte EU for at indføre straftold på kinesiske elbiler og elbiler bygget i landet. Tyskland stemte nej men retter sig efter flertallet.

Fredag eftermiddag stemte et flertal af EU-landene for at lægge straftold på alle kinesiske elbiler.

Straftolden gælder også de biler som europæiske mærker får bygget i Kina. Det var lande som Frankrig, Grækenland, Italien og Polen, der stemte for tolden.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men Tyskland stemte nej, og et land som Sverige skal have undladt at stemme. Skulle forslaget være faldet, ville det have krævet et såkaldt kvalificeret flertal. Det er i EU det samme som stemmer fra femten lande eller 65 procent af unionens befolkning.

Straftolden betyder, at der lægges mellem 8 og 35 procent ekstra i afgift på elbiler fremstillet i Kina. Lige nu slipper de kinesiske elbiler ind i EU mod en generel told på 10 pct.

LÆS OGSÅ: Særlig trafikalarm er ulovlig i Danmark

Den nye afgift skal af samme grund lægges oveni de ti procent, som bilmærkerne allerede betaler. Straftolden er faldet på plads, fordi EU-Kommissionen mener at kunne bevise, at det kommunistiske diktatur uddeler ulovlig støtte til landets bilindustri. En støtte der holder priserne kunstigt lave i forhold til konkurrenterne fra bl.a. Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tidligere har Boosted kunnet fortælle, at et mærke som Cupra direkte frygter nedlukning, fordi mærket får produceret biler i Kina. Men også et tidligere svensk mærke som Volvo bliver hårdt ramt, fordi mærket nu har kinesisk ejer og får bygget størstedelen af sine biler i netop Kina.

På den anden side af Atlanten har USA’s regering foreslået praktisk talt at forbyde alle kinesiske biler senest i 2030. Det vil både gå ud over Volvo og søstermærket Polestar. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også