Annonce:

EU vil ramme alle danske bilister med ny kørekort-regel

Hvis det går, som EU vil have det, er det slut med kørekort, der er gyldige meget længe. EU vil indføre stramninger på kørekortområdet, som ikke er rørt ved siden 2006.

Annonce:

EU har ikke set på kørekortbestemmelserne i unionens medlemslande siden 2006. Men sådan skal det ikke længere være.

Som Boosted tidligere har fortalt, lægger EU op til en række meget konkrete stramninger på kørekort-området. Blandt andet vil man forbyde helt unge bilister at køre bil hele døgnet. Læs mere om det her.

Men nu skriver RTE, som er Irlands svar på Danmarks Radio, at EU også overvejer at forbyde kørekort, der er gyldige ‘hele livet’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Indtil 2013 var det i Danmark sådan, at et kørekort var gyldigt, til den dag bilisten fyldte 70 år. Siden er det blevet ændret til kun at have en gyldighed på 15 år.

LÆS OGSÅ: Toyota tilbagekalder 281.000 biler der kører 6 km/t af sig selv

Men nu vil EU have, at bilisterne for overhovedet at måtte beholde deres kørekort, skal bestå en ny lægeundersøgelse hvert femtende år.

Lige nu er den slags ellers kun forbeholdt erhvervschauffører og ældre bilister (dem over 70, red.). Og her er gyldigheden maksimalt 5 år ad gangen.

Med det nye lovforslag vil EU tvinge samtlige kørekortindehavere til personbil, motorcykel og traktor, til at gå til et lægetjek hvert 15. år.

Læs mere efter videoen:

Forslaget, der altså ikke er blevet til lov endnu, er en del af EU’s mål om, at ingen må dø på de europæiske veje i 2050.

Ifølge det franske EU-parlamentsmedlem Karima Delli skal loven ikke genere bilisterne. Men lægeundersøgelserne skal være ‘gratis’ og ‘simple’.

Dellis kollega i EU-parlamentet, Jean-Paul Garraud, kalder dog forslaget for ‘restriktivt’ og en økonomisk byrde for bilisterne.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Franske Automobile Club de France, der hører under motorsportsorganisationen FIA, kalder direkte forslaget for fjendtligt over for bilisterne.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X