Foråret er kommet til Danmark, og det betyder tid til cruise, biltræf og det allervigtigste – god lyd i bilen. Vi har mødt firmaet bag nogle af de fedeste og mest gennemførte lyd-installationer i Danmark. Navnet er Extreme Car Parts.
Der er to slags mennesker, når vi snakker god lyd i bilen. Den ene type vil gerne vise, hvad der er monteret i bilen. Det vil sige, at højttalere og forstærkere gerne må ses – måske endda i en vild farve, med LED-belysning og meget mere. Og så findes der en helt anden type lyd-folk.
Her gælder det nemlig om at få den bedst mulige lyd, men hvor det så vidt muligt er helt usynligt, hvad der er monteret. Og det er præcis, hvad vi har fat i her. Gutterne fra Extreme Car Parts i Esbjerg har nemlig over 25 års erfaring med at bygge super lækre bilanlæg – både dem som kan ses, og dem som ikke kan.
Herunder kan du se et projekt, som Extreme Car Parts står bag, hvor installationen i bagagerummet er totalt usynlig. Bilen er en Opel Vectra C OPC, hvor kunden ønskede at bevare funktionaliteten i bagagerummet, men samtidig have fuld smæk på bas og forstærkere. En umiddelbart svær opgave – men ikke for Extreme Car Parts.
Deres store erfaring med at bygge den slags anlæg betød, at de med det samme havde en idé til at give kunden, hvad han ønskede. Så reservehjulsbrønden blev taget i brug, og en helt ny bund i bagagerummet blev bygget.
Herunder kunne der installeres tre forstærkere og to subwoofere fra Alpine Type R-serien, som er kendt for deres gode kvalitet til en fornuftig pris. Det hele indpakket i specialskåret MDF, som blev beklædt med filt. Og som prikken over det berømte ‘i’, valgte Extreme Car Parts at montere LED-lys rundt om subwooferne.
“Vi er rigtig stolte af den her løsning. Bagagerummet kan vises frem, og det er samtidig meget praktisk – og frem for alt leverer det en super lækker lyd med Alpine Type R hele vejen igennem”, fortæller Thomas, der er indehaver af Extreme Car Parts.
Kunden var naturligvis også meget glad for sin bil, da han hentede den i Esbjerg. Men inden da nåede projektet faktisk at få international hæder. For både Alpines europæiske hovedkontor og deres franske afdeling nåede at dele det fine, danske Vectra-projekt bygget i Esbjerg.
Hvis du også er blevet lun på at få en seriøs lyd-opdatering i din egen bil, er der hjælp at hente. Extreme Car Part sidder klar til at rådgive dig. Ring på tlf. 75141425 eller skriv til info@extremecarparts.dk.
Besøg deres webshop her: www.extremecarparts.dk
Herunder kan du se en lille video om Vectra-projektet: