Lexus GX, der under sine pladedele er identisk med den nye Toyota Land Cruiser, smelter i solen. Lakken gør i hvert fald. Herhjemme koster bilen fra 1,7 millioner kroner.
Herhjemme tager Toyota fra 1,7 millioner kroner for den Land Cruiser First Edition, som Lexus GX er identisk med. Og så skal metallakken lægges oveni.
Og netop metallakken er et problem. Det siger de første GX-ejere i hvert fald. Flere af dem siger nemlig, at lakken ikke kan tåle solen.
Ifølge GX-ejer Paul Yelton, der bor i Arizona, USA, parkerede han sin Lexus på samme sted, hvor han altid har parkeret sine biler. Men da han kom tilbage til Lexusen, var dækslet til sidespejlet både skrumpet, deformeret og krakeleret i lakken.
På et værksted er man da også kommet frem til, at Yelton har helt ret. Lakken og dækslet på sidespejlet er ganske enkelt smeltet på grund af en ‘ekstrem varmekilde’. Altså solen.
Det skriver The Drive.
En anden GX-ejer, som mediet også omtaler, oplever præcis de samme problemer. Og det endda flere steder på bilen. Udover sidespejlene er dækslerne til tagbøjlerne også bukket under for solens stråler. Det samme er dørlisterne.
Lexus har endnu ikke villet be- eller afkræfte, at der er tale om et problem. Faktisk har mærket slet ikke udtalt sig om bilerne. Ejerne med de smeltede tagbøjler siger dog, at dørhåndtagene på bilen bliver så varme, at man kan brænde sig på dem.
Ejerne af Lexus GX er ikke de eneste, der har kritik til over for den nye Land Cruiser i pæn indpakning. Amerikanske Hagerty Media siger dog, at GX’eren i udgangspunktet er en meget bedre bil. Især fordi Toyotas firecylindrede motor er en skændsel.