Endnu et udbrud af coronavirus i Kina får landet – der er verdens største olie-importør – til at efterspørge mindre af det sorte guld. Og det kan mærkes i resten af verden.
I modsætning til de sidste mange ugers stigninger går det lige nu kun én vej for olieprisen – nemlig nedad. Det sker fordi et udbrud af coronavirus sender millioner af kinesere i isolation. Noget markedet har reageret kraftigt på.
Faktisk er olieprisen raslet så meget ned, at den nu næstene er på niveau med tiden før Ruslands invasion af Ukraine. Det skriver Bloomberg. Ifølge mediet er Kina verdens absolut største importør af råolie. Billedet var det samme for en lille måneds tid siden. Og når flere millioner kinesere ikke har behov for at komme frem og tilbage, kan det ses. Også på tankstationerne herhjemme.
Brent-olien, som handles i Europa, er faldet med 2,4 procent og handles nu til 100,34 dollars pr. tønde. Mens den amerikansk WTI-olie er nede i 98,5 dollars pr. tønde For bare tre uger siden ville den samme tønde have kostet 130 dollars.