Annonce:

FDM: Så ‘grønne’ er de grønne biler heller ikke

Elbilerne starter i minus, når de triller fra samlebåndet og ud på vejene, viser ny undersøgelse. Et minus der er svært at hente.

Annonce:

Elbiler er ikke nødvendigvis bedre for miljøet end en helt ny dieselbil. Det konkluderer FDM i en ny undersøgelse, der er baseret på Co2-udledingen i hele bilens levetid. Den har man i øvrigt sat til 240.000 kilometer og 16 år. Undersøgelsen tager alle faktorer med – også produktionen.

Og her er elbilen altså ingen frelsende engel sendt fra himlen og ned på asfalten. Undersøgelsen er den foreløbig største af sin slags, og den tager både benzin, diesel, hybrider og altså elbiler med i regnestykket i sidste ende.

Bag undersøgelsen står den uvildige testorganisation Green NCAP, som FDM er med i. Green NCAP støttes også af EU, som står bag denne nye undersøgelse. 61 biler er blevet testet. Det skriver FDM i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Elbilen er – også – sort
Resultatet viser, at nogle elbiler udleder lige så meget Co2 som visse dieselbiler. Men at elbilen i det lange løb er bedre for klimaet.

– Elbiler er bagud på CO2-point, når de ruller ud fra fabrikken. Årsagen er bilernes batterier, som er klimatunge at producere. Derfor er det også vigtigt, at man ikke køber en elbil med et større batteri, end man har behov for.

– Jo større og tungere det er, jo længere tid går der, før en elbil indhenter benzin- og dieselbiler. Over tid er der dog ikke tvivl om, at elbiler er de mest klimavenlige, og så er de også billigere i det samlede bilejerskab, siger FDM’s chefkonsulent Ilyas Dogru i pressemeddelsen.

Undersøgelsen konkluderer også, at den ‘sorteste’ elbil udleder lige så meget Co2 pr. kilometer som ‘den grønneste’ dieselbil. Nemlig 175 gram.

Det, der er helt afgørende, er, hvor strømmen kommer fra. I undersøgelsen, siger FDM, at der taget udgangspunkt i et EU-gennemsnit. Dansk strøm er typisk produceret på grønnere vis. Derfor havde resultatet også været anderledes, hvis den udelukkende var foretaget med dansk strøm.

Læs mere efter videoen:

Det samme gør sig gældende i Polen eller Tyskland, hvor strømmen i større grad er produceret på fossile kilder.

Af undersøgelsen 61 biler er den elektriske Fiat 500 den bil som er absolut ‘venligst’ mod miljøet. Grafik: FDM

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også