Annonce:

Ferrari: “Det giver ikke mening, at vi køber andre bilmærker”

Mærket med den stejlende hingst siger, at man foretrækker samarbejde frem for opkøb af konkurrenterne. 

I Maranello har Ferrari nok i sig selv. I hvert fald nok til at det ikke interesserer folkene på chefgangen at købe konkurrenterne.

Heller ikke efter at mærket i 2016 brød med den daværende Fiat-Chrysler-koncern for at stå på egne ben.

Siden har Ferrari ikke ligefrem haft problemer. 2022 var intet mindre end et rekordår i Maranello, hvor 13.221 biler forlod fabrikken. Faktisk går det så godt for Ferrari, at italienerne har valgt at begrænse sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Eksempelvis må den nye Purosangue ikke optage mere end 20 procent af produktionskapaciteten i Maranello hvert år. Det heller ikke selvom Purosangue-kunderne står i alenlange køer.

LÆS OGSÅ: SÅ SKETE DET: Odense forbyder bilister at køre over 30 km/t

Faktisk var ventelisten allerede i november sidste år 24 måneder lang. Noget der fik Ferrari til at lukke ordrebogen i samme periode.

Og på en konference arrangeret af finansmediet Bloomberg fortalte mærkets administerende direktør Benedetto Vigna, at det ikke giver mening, at Ferrari opsluger andre mærker.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I stedet, understreger Vinga, er Ferrari meget mere interesseret i at arbejde sammen med andre mærker. På den måde holder Ferrari fast i sit DNA og historie, mener direktøren.

Meget apropos andre mærker leverer Ferrari faktisk den sidste motor til Maserati. Her udløber mærkernes nuværende aftale nemlig. Det skriver Automotive News.

Sjovt nok købte Ferrari i 1997 faktisk 50 procent af Maserati, og i 1999 havde Ferrari den fulde kontrol med konkurrenten. Før Ferrari i 2005 igen skilte sig af med Maserati.


 

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også