Deres dispensation stod egentlig til at udløbe i 2029, men nu har EU forlænget den med 2035.
De bilmærker, som producerer færre end 10.000 biler om året, er noget særligt. I hvert fald i EU’s øjne. De, altså mærker som Aston Martin, Ferrari, Lamborghini og Lotus – bare for at nævne nogen – skal ikke leve op til de samme emissionsstandarder som eksempelvis Ford, Volkswagen og Toyota skal i EU.
I hvert fald lidt endnu. Dispensationen fra Co2-reglen stod nemlig til at udløbe i 2029. Men nu kan bilmærkerne trækket vejret lidt friere. EU har nemlig besluttet at vige fra kravet om nul-emissionsbiler fra samtlige bilmærker indtil slutningen af 2035. Det skriver Automotive News Europe.
Lige nu er det sådan, at så længe bilmærker producerer færre end 10.000 biler om året, har de lov til at sætte og ‘forsøge at leve op til’ deres egne emissionsstandarder. Men det ville EU – altså før den nye dispensation – have lavet om på senest i 2029.
Var der ikke kommet nogen ny aftale, ville undtagelsen fremadrettet kun gælde bilmærker som registrer færre end 1.000 biler om året. Og det allerede fra 1. januar 2030. Lige nu diskuterer EU et totalt forbud mod salget af nye fossilbiler efter 2035. Tyskland, som har Europas absolut største bilindustri, vil dog have indført, at syntetisk benzin og diesel er tilladt, før landet vil sig ja til et forbud.