Fisker tilbagekalder samtlige biler, mærket nogensinde har bygget. Samtidig stoppes salget af Ocean-modellen globalt.
Det er kun en en tilbagekaldelse, der er gyldig i USA, men Fisker tager alligevel konsekvensen og stopper salget af Ocean-modellen på global plan.
Det skriver Electric Vehicles.
Fisker har i den forbindelse rådet sine forhandlere i både USA, Europa og Canada til at suspendere salget. Fejlen, som i hvert fald i USA skal undersøges, forhindrer dørene på Fisker Ocean i at åbne.
Fisker Inc. ligner dog et mærke som synger på absolut sidste vers. I forbindelse med bilmærkets anmodning om konkursbeskyttelse i USA sagde Fisker, at det i kun drejede sig om den amerikanske afdeling.
LÆS OGSÅ: Kom med inden for – sådan ser Fiskers forladte forretning ud i Danmark
Alle internationale datterselskaber ville ikke blive berørt. Virkeligheden viste sig dog at være en helt anden bare to dage senere. Læs mere om det her.
I forbindelse med et møde i det amerikanske svar på skifteretten har Fisker Inc.’s advokat sagt, at man er klar til at lukke virksomheden ned, når aktiverne er solgt fra.
Under retsmødet kom det frem, at Fiskers aktier primært er 4.300 biler, som man lige nu forsøger at få én og samme køber til at overtaget. Tilbage står firmaets to største kreditorer og slås om, hvem der skal have bare lidt af sine penge hjem først.
Det er i samme ombæring kommet frem, at Fisker skylder lige i underkanten af 6 milliarder danske kroner. En gældspost som gør at Fisker ikke kan fortsætte driften.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!