Fisker Inc., der nu er gået konkurs i hele Norden, skal på den anden side af Atlanten tilbagekalde hele 7.745 biler med en alvorlig fejl på bremserne.
Fisker Inc. ventes at gå konkurs lige om lidt. Men inden da er bilmærket blevet pålagt at tilbagekalde 7.745 biler. Alle med alvorlige fejl på bremserne.
Det fremgår af en skrivelse fra de amerikanske sikkerhedsmyndigheder for køretøjer, The National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA).
De næsten 8.000 biler er efter myndighedernes vurdering alle ramt af fejlen, hvor regenereringen af bremse-energien ikke fungerer, som den skal.
Myndighederne kan desuden oplyse, at man har registreret en ulykke, der kan forbindes direkte til problemet i Fisker Ocean. Selv siger resterne af bilmærket, at man vil forsøge at fikse fejlen med en såkaldt Over The Air-opdatering. Altså et stykke software, som kan downloades direkte til bilerne.
LÆS OGSÅ: Reservekører tager ledigt Formel 1-sæde fra Magnussen
– Når der bliver bremset over bump, er der en kortvarig reduktion i negativ motorkraft (regenerativ bremsningskraft), som varer et par millisekunder.
– Den midlertidige reduktion i regenerativ bremsning kan give føreren en fornemmelse af, at køretøjet accelerer (red. når der trykkes på bremsen), selvom der ikke sker nogen egentlig acceleration, lyder det fra myndighederne.
Fisker Ocean er generelt en bil, der blev sendt alt for hurtigt på markedet. Materialerne i kabinen er af dårlig kvalitet, der er flere alvorlige problemer med både hard-og software, og ovenpå den konkursbeskyttelse, Fisker lige nu befinder sig i, hersker der stor tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at få fat i reservedele.
Af samme grund er flere forsikringsselskaber både herhjemme og i udlandet begyndt at vise kunder, der vil have kaskoforsikret en Fisker Ocean.
I mindst et tilfælde er en Fisker Ocean i USA blevet erklæret totalskadet på grund af en bule i døren. I den sag vurderede forsikringsselskabet, at det ville være for dyrt at udbetale andet end erstatning for bilen som totalskade. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!