Der er ingen krav om hverken katalysator eller partikelfiltre på A-traktorer i Sverige. Nu viser ny undersøgelse, at bilerne forurener op til 1.000 gange mere.
Der er ikke rigtig nogen regler. I hvert fald ikke når det kommer til forureningsbegrænsende udstyr på svenskernes A-traktorer.
– Den tidligere undersøgelse var ikke færdig, så vi ved ikke rigtig, hvor meget disse køretøjer udleder. Vi ved heller ikke, hvor ofte forureningsbegrænsende udstyr fjernes.
– I nogle køretøjer skruer chaufførerne også i dieselpumpen for at få sort røg. Så kan emissionerne endda blive endnu højere, siger Nina Svensson, der leder projektet “A-traktorers miljøpåvirkning” hos forskningsinstituttet VTI.
Undersøgelser viser allerede nu, at de specielle biler, der lige om lidt må køre 45 km/t, forurener op til 1.000 gange mere, når man ser på partikelforurening, i forhold til en almindelig personbil.
LÆS OGSÅ: EU vil forbyde benzinbilen med e-fuel, advarer BMW
Det skriver VTI i en pressemeddelelse.
Det er heller ikke ulovligt, som nogle af A-traktor-ejerne gør, at skrue i dieselpumpen, så røgen fra bilerne bliver kulsort. Det betyder, at udledningen kan være meget højere, end den VTI har regnet sig frem til.
Den nye undersøgelse af A-traktorerne skal løbe over 2 år og er finansieret af offentlige midler. Resultatet skal munde ud i en rapport, som bl.a. skal fremlægges for de svenske transportmyndigheder.
De seneste tal viser, at antallet af A-traktorer er fordoblet i antal siden 2019. Blandt andet fordi landets regering i 2020 lempede ombygningsreglerne. Læs mere om det her.
VTI og Nina Svensson siger da heller ikke, at A-traktorer er et problem på landsplan. Men på lokalplan kan der være udfordringer, især med forureningen fra de specielle biler.
– Måske ikke på landsplan, for det handler trods alt om en del køretøjer. Lokalt kan det dog under visse forhold være et problem. Men det er som sagt det, vi skal undersøge, siger Nina Svensson.
Hun understreger, at man allerede nu forventer meget store forskelle i forureningen fra køretøj til køretøj. Det ændrer dog ikke på, at der allerede i 2022 var 50.000 A-traktorer i Sverige.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!