Dodge vil ikke selv have noget med det at gøre. Men har du penge nok, vil andre gerne skære taget af din 702 hestekræfter stærke ‘kat fra Helvede’.
Dodge står stadig stejlt på, at de ikke vil have noget at gøre med en Challenger. I hvert fald ikke som cabriolet. Men nu er der håb forude, hvis sådan en svend altid har været på listen over dine drømmebiler. Det håb hedder Drop Top Customs.
Bevares. den amerikanske tager sig godt betalt. Som i rigtig god betalt. Faktisk skal de have 25.999 dollar svarende til 190.000 danske kroner for at skære taget af din Hellcat. Men så er ‘operationen’ også noget, Dodge blåstempler. Endda helt officielt. For arbejdet skal bestilles gennem den lokale Dodge-forhandler.
De 190.000 kr. er selvfølgelig kun prisen for selve ombygningen. Donorbilen skal du selv levere. Til gengæld spiller det ingen rolle for Drop Top Customs, om du kommer med en R/T, R/T Scat Pack eller den helt store SRT Hellcat. Dodge kan tilmed levere bilen til ombygning direkte fra samlebåndet. Du kommer altså ikke til at se den, før den er topløs.
Hvor lang tid det tager, og det kan godt tage lang tid – med den krise bilindustrien befinder sig i lige pt -, melder Dodge ikke noget om. Men du kan allerede nu bestille din topløse Challenger i dag.