Det vælter allerede ind over Danmarks grænse med bilmærker. Især de kinesiske melder sig. Og nu er endnu flere på vej.
De kinesiske mærker har, selvom de vælter ind over grænsen, svært ved at overbevise de danske bilkøbere.
Eksempelvis solgte BYD-importøren kun ganske få eksemplarer af modellen Atto 3, der er en konkurrent til Volkswagen ID.3, i juli måned.
Alligevel kan endnu flere kinesiske mærker nu være på vej til Danmark. Det fortæller BYD-importøren Nic. Christiansen til Motormagasinet.
Ifølge Niels Vrist Bertelsen, der er direktør hos Nic. Christiansen, er der 450 kinesiske bilmærker at vælge i mellem.
Men ifølge direktøren er det umiddelbart kun interessant at få de kinesiske mærker, som klarer sig bedst i hjemlandet, hertil.
Det snæver feltet ind. Niels Vrist Bertelsen fortæller da også, at importøren ‘kun er dialog med ganske få kinesiske mærker’.
Men det er ikke kun kineserne, der gerne vil sælge biler i Danmark. Det vil amerikanerne også. Bl.a. Rivian og Lucid Motors. Hos sidstnævnte var det faktisk længe muligt at bestille en bil til levering i Danmark.
Den mulighed er nu forsvundet, og for Rivians vedkommende har mærket trods spekulationer og forlydner om det modsatte helt tilbage fra 2020 afkræftet, at der skal sælges biler i Danmark. I hvert fald i denne omgang.