Annonce:

Flere bilmærker tror bilister vil have elbiler med kobling

Amerikanske General Motors tror, at man kan få flere overbevist om at køre elbil, hvis bilerne er udstyret med falsk manuelt gear.

Annonce:

Hvad kan få dig over i en elbil? Hvis svaret er en simuleret manuel gearkasse, er det nok dig, General Motors vil lave biler til i fremtiden.

I hvert fald tror bilkoncernen på, at man kan få flere bilister overbevist om at vælge en elbil, hvis også denne har en koblingspedal. Eller i hvert fald noget, der ligner og opfører sig som en koblingspedal.

GM har således indsendt en ansøgning om et nyt patent på den slags teknologi i USA. Det skriver GM Authority.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men selvom koblingen – og dermed pedalen – faktisk er forbundet til elmotorens gearkasse, vil det kunne skabe en følelse ‘der for bilisten er mere engagerende’, skriver GM i patentansøgningen.

LÆS OGSÅ: Selskab bag dansk bilforretning fyrer 250 folk

På samme tid hævder koncernen dog, at det simulerede manuelle gear ikke direkte vil kunne påvirke motoren, hvorfor hverken elmotor eller gearkasse kan tage direkte skade, hvis du skulle misse et gear.


Bare fordi GM nu gør sig forhåbninger om at have patent på den slags, betyder det ikke, at hverken Cadillac eller Chevrolet, der begge er General Motors-mærker, nogensinde vil benytte sig af teknologien.

Især ikke når det kommer til sådan noget som et ‘manuelt gear’. På hjemmemarkedet i USA er der i årevis blevet længere og længere mellem nye biler med manuelt gear. Og nogle bilmærker bygger slet ikke den slags biler mere.

Også herhjemme er automatgearet blevet stadig mere populært. Særligt i takt med netop elbilens udbredelse. Almindeligvis er der nemlig slet ikke noget gearskifte at komme efter i en elbil. Altså andet end valget mellem ‘drive’, neutral og R for reverse – altså bakgear.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Når det så er sagt, har tendensen alligevel længe båret i retning af den tredje pedals udryddelse. Allerede i 2020 blev 6 ud af 10 nye biler i Danmark solgt med automatgear.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også