Annonce:

Flertal vil af med fri hastighed på Autobahn

Den kommende tyske regering har endnu ikke taget stilling, men flertallet af borgerne vil af med den frie hastighed, viser nu undersøgelse.

Annonce:

Det var den hedengangene vesttyske regering, der i 1952 forlod tanken om en nationalt gældende hastighedsgrænse. I stedet lod man det være op til landets delstater at regulere hastigheden på motorvejsnettet.

Nogle steder blev der slet ikke reguleret. Og sådan er det visse steder den dag i dag. Men nu er den frie hastighed på Autobahn måske mere truet end nogensinde før.

For mens den kommende tyske regering endnu ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med de verdensberømte ‘bestem selv’-zoner, så tyder noget på, at et flertal i den tyske befolkning har.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Et flertal er for, at der skal introduceres fartgrænser på alt motorvej i landet. Men det er nu ikke et spørgsmål om sikkerhed. Snarre vægter tyskerne klimahensyn. I hvert fald hvis man skal tro en af de seneste undersøgelser på området.

Hellere fartgrænse end dyrere biler
Ifølge DW.com er 60 procent af tyskerne for en hastighedsgrænse på 130 km/t som det langsomste, mens 38 procent stadig er for den frie hastighed.  I sidste måned meldte Formel 1-kører Sebastian Vettle sig i debatten.

Aston Martin-køreren lever af at kører hamrende stærkt på alverdens racerbaner. Alligevel mener han, at hans landmænd skal lette foden fra speederen.


Adspurgt vil tyskerne også hellere have en fartgrænse på Autobahn end eksempelvis øgede afgifter på brændstof og det at eje en bil. Om der så vitterligt kommer en hastighedsbegrænsning i det tyske er en helt anden snak.

Den kommende tyske regering er nemlig noget af et kludetæppe af partier. Regeringen skal – formentlig – bestå af Socialdemokratiet, De Grønne og det liberale FDP. Og særligt de liberale har allerde sagt klart nej til at fjerne den frie hastighed på Autobahn.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også