De nybagte forældre overvejede eftersigende at navngive barnet ‘Tess’ for at hylde Tesla’en, hvori deres barn kom til verden.
Hvordan kom du til verden? Næppe i en Tesla. Men for en amerikansk pige er det faktisk sket. Hun blev nemlig født på passagersædet i sine forældres Tesla, da mor og far ellers var på vej til hospitalet.
Det skriver Drivetribe.
På bagsædet sad parrets tre årige søn, men lige pludselig fik den lille familie mere end travlt. For da vandet gik, var der stadig 20 minutter til det nærmeste hospital, og efter som der blev kortere og kortere mellem veerne, endte mor Yiran Sherry med at føde en lille pige lige der.
På passagersædet.
Inden da havde faderen, Keating, dog fået slået Tesla’ens autopilot til, og ifølge mediet fandt bilen derfor ‘selv’ frem til hospitalet, hvor parret og den nyslået storebror fik tjekket, om alt var i orden med ‘den lille ny’.
Parret overvejede tilsyneladende navnet Tess i taknemligheden over den selvkørende Tesla, men i sidste ende fik pigen navnet Maeve.