Annonce:

Først nægtede Elon Musk – nu kommer bilerne alligevel

Elon Musk afviste i første omgang alt snak om selvkørende biler, eller de såkaldte robottaxier, men nu kommer de alligevel. Måske.

Annonce:

Der er sagt meget om Tesla i bilmærkets bare 21-år lange historie. Noget af snakken er kommet inde fra og ud i pressen.

Blandt andet på grund af den administrerende direktør Elon Musk, som i årevis har lovet biler, der ikke er på gaden endnu.

Så sent som for bare 9 dage siden – helt konkret den 5. april – skrev Tesla-direktøren, at nyhedsbureauet Reuters endnu engang løj, når de skrev, at Tesla var på vej med selvkørende taxaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bare fem timer senere ombestemte Elon Musk sig dog og skrev, at de selvkørende taxaer faktisk er på vej, præcis som Reuters hævder.

LÆS OGSÅ: Suzuki tilbagekalder 21.000 biler der ødelægger sig selv

Bilerne vil, skriver Musk på sit eget sociale medie “X”, blive afsløret for omverdenen den 8. august i år. Retfærdigvis skal det siges, at Elon Musk kan hentyde til en anden del af Reuters-artiklen.

Nemlig den om at Tesla har lagt det, der skal være mærkets hidtil billigste model, i graven. Alt sammen på grund af øget konkurrence om lige netop billige elbiler.

Og selvom Elon Musks løfter har det med at falde til jorden, fik hans opslag om ‘løgnen’ fra Reuters Teslas aktie til at stige med 3 procent. Det var dog ikke nok til at hente de 5 procent, som mediets historie fik aktien til at falde med fredag i sidste uge.

Læs mere efter videoen:

Ser man på Teslas værdi alene i år, ser det da heller ikke godt ud. Aktien bag Tesla Inc. er samlet set faldet med en tredjedel i løbet af det første kvartal i 2024.

Omvendt har Tesla ikke rigtig noget at klage over, i hvert fald ikke hjemme. For selvom man blandt bilmærkerne har tabt førstpladsen på salgslisterne, er det stadig Model Y, der sælger bedst af alle nye biler i Danmark.

Teslas kursfald er da også peanuts sammenlignet med den krise Fisker Inc. står i. Siden børsnoteringen i november 2020 har mærket tabt 99 procent af sin værdi. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også