Annonce:

Første Brabus G V12 900 leveret – et bæst på 23″ hjul

Dermed er der kun ni tilbage. 

Annonce:

Der findes bare nogle mennesker i denne verden, for hvem det ikke er nok at køre Mercedes G-Klasse. Heller ikke hvis bilen får tilnavnet AMG.

Og til de typer – som regel dem med de dybeste lommer – står tunerne fra Brabus heldigvis klar med en løsning. Eller ti faktisk. For så mange – eller få, alt efter hvordan du vender og drejer det – laves der af Brabus G V12 900.

Og nu er den første bil leveret. Et ordentligt skrummel i sort med en pokkers masse kulfiberdele, 23″ hjul og intet reservehjul på den bagerste dør. Som det ellers er kendetegnede for G-Klassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Under den enorme kølerhjelm finder vi noget misvisende navnet taget i betragtning ikke en V12-motor. Men derimod en 4-liters biturbo-V8’er, der dog er i stand til at flytte den flere tons tunge Mercedes fra 0 til 100 km/t på bare 3,8 sekunder.

Det er lige så hurtigt som en Audi R8 Spyder med 5,2-liters V10-motor. Så er sammenligningsgrundlaget ligesom på plads.

Begrænset til 1.200 Nm.
Og det er faktisk selvom, Brabus har droslet ned for momentet. Normalt yder deres udgave af V8’eren nemlig vanvittige 1.500 Nm. I V12 900 er det nedjusteret til 1.200 Nm. ‘Kun’ – fristes man til at sige.

Tophastigheden er faktisk også begrænset. Efter de 280 km/t er der ikke mere at komme efter. Men så igen – de færreste har nok hverken lysten eller modet til at køre hurtigere i en bil af den art.

Læs mere efter videoen:

Hvor skal den mægtige Brabus så hen? Ja, køberen vil ikke ud med prisen. Men fragtbrevet siger Saudiarabien… selvfølgelig.

 

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også