Hos den norske elbilforening har man ondt af medlemmerne med firmabil. De – altså medlemmerne – betaler nemlig 26.000 kroner for meget i skat, lyder det.
26.000 kroner.
Det er, hvad norske firmabil-bilister betaler for meget i skat. Og det er kun fordi, de ejer en elbil. Sådan udlægger Norsk Elbilforening i hvert fald teksten.
Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
– Vi kan ikke fortsætte med systematisk overbeskatning af firmabilbrugere, der vælger elbiler, siger Christina Bu, generalsekretær i Norsk Elbilforening.
For 93 medlemmer har Elbilforeningen opgjort den faktiske fordel, de har af at have en firmabil, som de også bruger privat.
Beregningerne viser, at statens standardregel i gennemsnit forudsætter en ydelse på 61.000 kroner højere end de faktiske omkostninger ved at eje en bil.
Det betyder ifølge foreningen, at elbilister med firmabiler i gennemsnit betalte mellem 21.000 og 26.000 kroner for meget i skat i 2023, fordi statens regnemodel er misvisende.
– Beregningsgrundlaget for ydelsesbeskatningen er forældet og afspejler ikke det aktuelle omkostningsbillede for bilejerskab.
– Beskatningen tager heller ikke højde for, at opladning er langt billigere end brændstofomkostninger. Du ender med at betale skat for fordele, du ikke får, siger Bu.
Ifølge foreningen stopper vanviddet dog ikke der. For en firmabil-ejere har sådan set allerede fået at vide, at hans beskatningsgrundlag er alt for højt.
Det har en domstol endda fortalt skattemyndighederne. Men de norske myndigheder nægter ifølge elbilforeningen at rette sig efter afgørelsen, der går på de faktiske udgifter til at holde firmabil.
I stedet skal ejeren beskattes ud fra nogle standardskemaer. Og dermed bliver han ‚tvunget‛ til at betale alt for meget i skat, så længe han har firmabil.
Det er dog ikke altid, at myndighederne blæser på, havd retsvæsnet siger. Herhjemme har Motorstyrelsen eksempelvis måtte bøje sig for MC-folket, efter at en domstol beordrede det. Læs mere om det her.
Læs flere artikler efter annoncerne: