Han må have fået et bedre tilbud. Fords øverste direktør i Europa er nemlig hoppet over til konkurrenten Volkswagen.
Det var Martin Sander, der i sin rolle som direktør for Ford i Europa, der besluttede, at mærket ikke længere skulle sælge benzin- og dieselbiler her. Og det senest i 2030.
Senere har Ford dog fortrudt den beslutning. Om det er den direkte årsag til, at Martin Sander har forladt sin stilling, vides ikke. Men fortid er han i hvert fald.
Altså hos Ford. For han ar fået et tilbud om at stå i spidsen for Volkswagens salg og markedsføring, og det har han sagt ja til.
Som chef for Ford i Europa, var det i første omgang Martin Sander, der mente, at europærerne godt kunne undvære benzin- og dieselbiler i 2030. Han var også øverst ansvarlig for skrotningen af modeller som Fiesta, Focus, Mondeo, Galaxy og S-Max.
LÆS OGSÅ: Nu skjuler politiet fotovogne på en ny måde i Danmark
Martin Sander er dog ikke helt ukendt i VW-land. Han har tidligere arbejdet for Audi, og Fords nye elektriske Explorer er i virkeligheden bare en Volkswagen ID.4 med andre lygter og logo.
– I Martin Sander får vi en erfaren salgsekspert, en dokumenteret leder. Martin kan se tilbage på mange års erfaring i bilindustrien og i Volkswagen-koncerne.
– Han vil give nyt momentum til en bæredygtig positionering af Volkswagen-mærkets salgsorganisation i fremtiden, siger Volkswagens administerende direktør Thomas Schäfer i en pressemeddelelse.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!