Det er for at undgå overbelastning, siger ladeoperatøren.
Et politisk flertal i den amerikanske delstat Californien har netop stemt for at forbyde nye diesel- og benzinbiler i 2035. Det gjorde de 25. august. Bare et par dage efter bad Californiens største ladeoperatør statens elbilejere om at lade være med at lade deres biler.
I hvert fald i visse tidsrum. Det skriver Carscoops.
Det er bare en anbefaling, og altså ikke noget elbilejerne skal følge. Men siden 31. august og frem til 6. september lyder rådet, at elbilerne i staten skal holde sig væk fra ladestanderne mellem kl. 16 og 21.00. Samtidig må der ikke udføres vedligeholdelses arbejde på laderne i perioden.
På den måde er flest mulige ladere tilgængelige, hvis nu behovet alligevel skulle opstå. Ladeoperatørens anbefalinger strækker sig dog også ind i de private hjem. Husholdningerne i staten er nemlig blevet rådet til at holde en indendørstemperatur på 26 grader eller højere for at undgå brug af aircondition.
Ligesom folk generelt er bedt om at tænke sig om ‘en ekstra gang’, før de tænder for større apparater i husholdningerne rundt omkring.
Læs flere artikler efter annoncerne: