Mens det globale elbilsalg fortsætter opad, styrtdykker det i Frankrig med 18 procent, efter staten har fjernet tilskuddet til biltypen.
Salget af elbiler i Frankrig styrtdykker. Nye tal viser et fald på hele 18 procent. Det sker, efter den franske regering valgte at fjerne de økonomiske tilskud til elbilkøbere.
Den udvikling står i kontrast til den generelle tendens på verdensplan, hvor der ses flere markante stigninger.
Stigninger som dog skal forklares med, at det er i forvejen meget små tal der vokser. Derfor ser stigningerne voldsomme ud.
Fjernelsen af støtten i Frankrig ser ud til at have haft en direkte negativ effekt. Købere har ikke længere det samme økonomiske incitament til at vælge en elbil. Det afspejles tydeligt i salgsstatistikkerne for første kvartal af 2025.
Samtidig melder andre store europæiske markeder om fremgang. Salget er steget i Storbritannien, Tyskland og Italien. I flere tilfælde er stigningerne dog kommet ud af et relativt svagt salg
Det viser, hvor følsomt elbilmarkedet kan være over for politiske beslutninger. Økonomisk støtte har spillet en rolle i at fremme salget i mange lande.
Det mener de danske bilimportører – der i dag kalder sig Mobility Denmark – også. Faktisk frygter de, at danskerne helt mister interessen for elbiler, hvis den lave registreringsafgift forsvinder.
Når støtten forsvinder, kan det påvirke forbrugernes valg. Det franske eksempel understreger den pointe tydeligt.
Globalt ser det heller ikke så pænt ud
På trods af udfordringer som bortfald af tilskud flere steder, ser det globale billede anderledes ud. Verdensmarkedet for elbiler oplevede generelt vækst i starten af 2025.
Analysefirmaet Rho Motion har samlet data fra forskellige markeder. Deres tal viser en markant stigning globalt set. I marts 2025 blev der solgt 1,7 millioner elbiler på verdensplan. Det er en stigning på 40 procent sammenlignet med måneden før.
Ser man på hele første kvartal af 2025, landede det globale salg på 4,1 millioner elbiler. Det svarer til en fremgang på 29 procent i forhold til samme periode året før.
Charles Lester fra Rho Motion kommenterer tallene.
– Dette kvartal har, selvom det er turbulent, oplevet stærk vækst globalt for elbilmarkedet.”
Kina er fortsat den helt store motor i det globale elbilsalg. Her blev der solgt 2,4 millioner elbiler i første kvartal, en stigning på 36 procent.
I Europa blev der solgt 900.000 elbiler i perioden. Hvilket er en vækst på 22 procent. Nordamerika fulgte efter med 500.000 nye elbiler. Eller et plus på 16 procent.
Markedsandele og mulige handelsbarrierer
Elbilernes andel af det samlede globale bilsalg er også stigende. Foreløbige tal for første kvartal 2025 viser et totalt bilsalg på 91,6 millioner biler. Det er en stigning på 3,4 procent i forhold til året før.
Med 4,1 millioner solgte elbiler udgjorde de 4,5 procent af det totale marked i kvartalet. Ifølge ACEA, der er en sammenslutning af de europæiske bilmærker, udgør elbilerne inden for EU bare 1,8 procent af bilparken.
Selvom den generelle trend peger opad for elbilerne, mener Charles Lester, at en handelskrig med USA generelt kommer til at stå i vejen for elbilerne.
En spirende handelskrig kan potentielt lægge en dæmper på det voksende marked.
– Betydeligt høje toldsatser har garanteret en kølende effekt på denne industri på grund af en meget international forsyningskæde
Fremtiden for elbilsalget afhænger altså ikke kun af forbrugerinteresse og teknologi. Politiske beslutninger om tilskud og internationale handelsaftaler spiller også en væsentlig rolle.
Den franske nedgang er et eksempel på effekten af ændrede støtteordninger. Men også i Sverige og Tyskland må bilisterne klare sig helt uden støtte til nye elbiler.
Hos Boosted.dk følger vi udviklingen tæt. Læs for eksempel mere om, hvordan bilproducenter som Volkswagen navigerer på markedet, og nu ikke mener, at man kan klare sig uden forbrændingsmotoren. Læs mere her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk