I 2024 faldt Ford sin administrerende direktør Jim Farleys løn med mindre. Helt nøjagtigt fik han 190 millioner kroner eller seks procent mindre end i 2023.
Det gav godt at være direktør for Ford i 2024. Men det kunne have givet mere. Det viser bilmærkets eget årsregnskab.
Her fremgår det, at direktøren er gået 6,1 procent ned i løn i forhold til 2023. På grund af nogle ret ujævne ord for den amerikanske bilmastodont må chefen for det hele tage til takke med 190 millioner kroner i kompensation.
Det skriver Automotive News.
Lønnedgangen skyldes, at Ford ikke levede op til forventningerne sidste år. Faktisk kom Farley ‘kun’ i mål med 90 procent af det, han var blevet bedt om.
Noget af det, Ford i 2024 ikke kunne leve op til, var bilernes kvalitet. Og det går altså direkte ud over chefens løn.
Med 190 millioner kroner på kontoen er Jim Farleys løn dog stadig peanuts i forhold til, hvad Stellantis betalte den nu fyrede direktør Carlos Tavares.
Før Carlos Tavares blev fyret i december sidste år, tjente han 275 millioner kroner om året som spydspids for verdens fjerdestørste bilkoncern.
Der er på den anden side også de topfigurer, der har sikret sig en fed løn, selvom de faktisk ikke arbejder. For nylig fortalte Boosted, at Volkswagens fyrede direktør Herbert Diess tjener langt mere end hans afløser på posten. Læs mere om det her.
Både Stellantis, Ford og Volkswagen har dog det tilfælles, at de skal fyre og allerede fyrer svimlende mange ansatte.
Ford har eksempelvis valgt at lukke sin fabrik i Saarlouis, Tyskland. Og i Spanien vil man nedlægge 1.600 stillinger, fordi der ikke er gang nok i en af mærkets andre fabrikker.
Hos VW er målet at trække stikket til 3 fabrikker alene i Tyskland. Noget der aldrig er sket før i hele mærkets historie.
Søstermærket Audi har desuden valgt at trække sig fra Belgien. Noget der allerede har kostet mere end 3.000 folk deres job trods højlydte protester.
Læs flere artikler efter annoncerne: