Annonce:

Fords første CO2-neutrale fabrik skal bygge disse biler

I denne uge har Ford slået dørene op til den transformerede fabrik i Køln, der skal producere Fords nye generation af elektriske personbiler i Europa.

Annonce:

Den højteknologiske fabrik, bliver Fords første CO2-neutrale fabrik og forventes at producere over 250.000 elbiler om året

‘Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er det officielle navn på den reformerede bilfabrik, der skal producere elbiler til Fords europæiske markeder. Den historiske fabrik blev oprindelig grundlagt tilbage i 1930.

Med massive investeringer har Fords fabrik gennemgået en gennemgribende transformation. Ford har senest investeret hele to milliarder dollars i transformationen af den tyske fabrik, så den fremadrettet kan producere elbiler med et CO2-neutralt afsæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fords næste elektriske personbil, Ford Explorer, er den første elbil, der produceres i Køln, og den vil samtidig være den første elbil, der ruller af det nye samlebånd på den 125 hektar ombyggede fabrik.

LÆS OGSÅ: Vil forbyde biler i København – “Kun folk der er afhængig af bilen må være her”

Ford Explorer er fjerde elbil i Fords elektriske modelprogram, og den vil følge i fodsporene på Mustang Mach-E, E-Transit og F-150 Lightning. Fabrikken i Køln forventer en årlig produktionskapacitet på over 250.000 elbiler, hvilket understøtter Fords globale ambition om at producere to millioner elbiler om året inden udgangen af 2026.

’Ford Cologne Electric Vehicle Center’ er Fords første CO2-neutrale fabrik i verden. Åbningen af den transformerede fabrik skal ses i lyset af Fords forventning om, at alle Fords fabrikker, leverandører og distribution i Europa skal være CO2- neutrale i 2035.

– Åbningen af fabrikken i Køln er starten på en ny generation i produktionen af elektriske biler i Europa. Denne fabrik bliver nu en af de mest effektive og CO2-ansvarlige fabrikker i hele Europa, siger Bill Ford, Executive Chair, Ford Motor Company.

Læs mere efter videoen:

Hele pressemeddelelsen fra Ford kan læses her.


Bemærk: Artiklen er baseret på en pressemeddelelse. Har du kommentarer til indholdet, bedes du kontakte den pågældende afsender.

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også