Alene i de første seks måneder af 2024 har Ford tabt, hvad der svarer til 17 milliarder danske kroner på at bygge elbiler. Andet kvartal var også blodrødt.
Er der noget, Ford ikke kan lave penge på i øjeblikket, er det elbiler. Faktisk fosser pengene ud af firmakontoen. Et minus på hele 17 milliarder kroner er det blevet til.
Og det er bare på de første seks måneder af 2024. Det viser Fords eget regnskab for andet kvartal af 2024. Både omsætning og salget, der er faldet med 23 procent, er blodrødt i andet kvartal.
Under præsentationen af regnskabet i denne uge forsvarede Ford-ledelsen sig med, at de gigantiske tab primært skyldes to ting – et lavere antal solgte biler og så den priskrig, der lige nu er på markedet for elbiler.
Ford forventer desuden, at elbilafdelingen, Model e, præsenterer et lige så stort underskud, når næste halvår af 2024 er omme.
LÆS OGSÅ: 2 ud af 3 bilforhandlere nægter at tage elbiler i bytte
Bilmærkets administrerende direktør, som vil have bl.a. amerikanerne til ubetinget at støtte elbilen, mener dog at kunne se lys for enden af tunnelen. Faktisk mener han at have opskriften på, hvordan Ford kommer af med de røde tal.
Det skal, siger han, ske gennem udviklingen af nye platforme, som man kan bygge mindre og billigere elbiler på. Ford tror nemlig, at det er, hvad deres kunder vil have.
Foreløbig låner Ford hos Volkswagen, når det kommer til elbiler. Både den nye elektriske Explorer og det genfødte Capri-navn er intet andet end Volkswagen ID.4-biler med andre forlygter.
– Vi har taget en helt anden tilgang til opgaven og skabt et andet produkt til en anden pris med et meget mindre batteri med en anden kemi, sagde Farley om projektet med den nye platform under et investormøde i vinter.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her