Youtuberen Tim Burton alias Shmee150 har en Ford GT, som han lod male i nogle helt specielle farver. Nu gør Ford noget lignende med en ny Heritage Edition.
Ford har afsløret de første billeder af GT Alan Mann Heritage Edition, et one off-projekt som hylder racerholdet om Alan Mann Racing, der skruede Ford-racerbiler til banebrug tilbage i tresserne.
Youtuberen Tim Burton – nok mest kendt som Shmee150 – spurgte Alan Mann Racing om lov til at bruge holdet farver, da han bestilte sin Ford GT i 2016.
Byggede GT40’eren om til race
Alan Mann Racing gjorde sig i sin tid bl.a i at tilpasse GT40-racere til Le Mans. For eksempel ved at erstatte fabriks-karrosseriet med lettere dele.
I sidste ende var det dog Shelby, der byggede den GT40 MkII, der endte med at vinde Le Mans for nu 55 år siden. Men Alan Mann-teamet har stadig en mere end fortjent plads i historiebøgerne, og det er det faktum, Ford med den nye GT nu understreger.
Ud fra billederne, der desværre ikke er ret mange af, kan vi udlede, at bilen i sin grundfarve vil være rød med stafferinger i guld og hvid. Præcis som de farver Alan Mann Racing kørte rundt med. Tallet 16 refererer til det nummer, teamet gav den allerførste prototype, som man byggede af GT40 i 1966.
Hvad blev der af bilen?
Det er uvist om den nye Heritage Edition har været på slankekur. En ‘almindelig’ Ford GT Mk II vejer 1.431 kilo – den 3,5-liters twnturbo V6-motor inklusiv.
Men hvad blev der egentlig af prototypen fra 1966? Jo, originalen – om man vil – dukker fra tid til anden op med et til salg-skilt i forruden. Så sent som tidligere i år var den til salg under Monterey Car Week. En egentlig handlen blev det dog ikke til, selvom rygterne siger, at bilen var budt op i 9 millioner dollars.
60 millioner kr.