Annonce:

Ford nægter at droppe benzinbiler for at sælge elbiler

Ford kommer ikke til at lægge begrænsninger på salget af hverken diesel- eller benzinbiler. Heller ikke selvom mærket kan komme i klemme med nye, engelske regler.

Annonce:

Som det er nu, skal Ford – og alle andre bilmærker der er til stede i England – sælge 22 procent elbiler inden årets udgang. Men det kommer Ford-folkene ikke til.

For det andet har landeschefen Lisa Brankin ikke tænkt sig at lægge begrænsninger ned over sine forhandlere. I hvert fald ikke når det kommer til benzinbiler.

Det fortæller hun i et interview til Autocar.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ford er dog ikke det eneste bilmærke, som stiller sig kritisk over for den engelske regerings krav om, at 22 procent af alle nye biler i år udelukkende skal køre på strøm.

Kritikken har haglet så meget ned over reglen, at regeringen nu er klar til at trække det tilbage i en ‘dialog med branchen’, som det hedder. Læs mere om det her.

LÆS OGSÅ: KTM tæt på konkurs – skylder 19 milliarder kroner

Nissan er et af de mærker, der har været mest kritiske over for reglen. For selvom det japanske mærke har alvorlige økonomiske problemer, og måske kun et år tilbage at leve i, fortsætter produktionen på mærkets fabrikker i England.

Men sådan kan det ikke blive ved, hvis landets regering gennemtvinger et krav om en vis procentdel af elbiler. Og gør den procentdel større og større frem til 100 procent i 2030.


Faktisk advarer Nissans engelske ledelse direkte om, at kravet vil koste landets bilindustri dyrt i form af tusindvis af tabte arbejdspladser og lige så mange arbejdsløse. Og nu melder Ford sig altså også i koret af kritikere.

Anderledes forholder det sig med Volkswagen. Den afgående direktør for bilmærket, som ingen produktion har i England, synes, at der ikke er nok støtte at hente til netop elbilerne.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også