Ford er blevet taget i at snyde med en lang række dieselmotorer spredt over hele Europa. Derfor skal mærket nu tilbagekalde 769.000 biler.
Snyd med dieselbiler er tilsyneladende skruen uden ende . For nu tilbagekalder Ford hele 769.000 biler i Europa på grund af snyd med dieselmotorer.
Den tyske transportstyrelse, KBA, har afsløret, at partikelfilteret i en række modeller med dieselmotor ikke fungerer korrekt fra fabrikken. Problemet, mener KBA, findes i biler produceret fra 2014 og frem helt frem til i dag.
Bil-ejerne skal have deres biler på værksted for at få kalibreret partikelfilteret. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte filteret helt.
Fejlen blev opdaget, da et stort antal Ford-biler ikke bestod inspektion på grund af for høje emissionsniveauer. Bilejere, der allerede har betalt for at få udskiftet partikelfilteret, kan muligvis få udgifterne dækket af Ford.
Det skriver Automobilwoche.
Tilbagekaldelsen kommer på et ubelejligt tidspunkt for Ford, der oplever et fald i salget i Europa på næsten 18 procent i år.
Ud over omkostningerne ved selve tilbagekaldelsen risikerer Ford at skulle betale store bøder til EU for overtrædelse af emissionsreglerne. Samtidig er det kommet frem, at interessen for mærket elbiler er så lille, at man har skruet ned for produktionen af flere modeller. Læs mere om det her.
Udskiftning af partikelfilteret kan koste op mod 14.000 danske pr. bil, hvis Ford ikke dækker udgiften, og bilejerne selv må til lommerne. Altså kan blive en betydelig udgift for Ford, hvis et stort antal biler skal have monteret et nyt filter.
Hjemme i USA går det heller ikke for godt med tilbagekaldelserne. Faktisk kunne Boosted allerede tidligere i år fortælle, at intet andet bilmærke tilbagekalder så mange biler på så kort tid.
Herhjemme – altså i Danmark – har bilmærket officielt trukket sig fra markedet og solgt importen til de samme folk som henter personbiler fra kinesiske BYD til landet.