Ford vil med en ny firmabil-politik tvinge bilmærkets ansatte til at køre elbil, så de kan promovere elbilen over for familie og venner.
Ford vil med en ny firmabil-politik tvinge bilmærkets chefer til at vælge en elbil. Og cheferne skal helst fortælle både familie og venner om det.
Bilmærket kalder dog ordningen frivillig.
– Ved at opfordre vores medarbejdere til at vælge en elbil gennem det valgfrie firmabil-program gør vi det muligt for dem på egen hånd at opleve, hvor nemt det er.
På den måde kan de nemmere dele deres erfaringer med venner og familie – en vigtig måde at øge kendskabet til ny teknologi på, siger en Ford-talsmand til Reuters.
LÆS OGSÅ: Leverer til flere bilmærker – nu er de ved at gå konkurs
Ford har dog ikke sagt noget om, hvor mange chefer man forventer at se i en elbil – som Ford kun har to modeller af i øjeblikket – men Ford vil betragte hver firmabil som et generelt salg.
Fords elbil-forretning halter dog gevaldigt. Mærket har selv fremlagt tal, der viser, at man taber 1 million kr. pr. elbil der bliver solgt.
Fords øverste direktør, Jim Farley, hævdede i øvrigt for nylig, at bilentusiaster ikke kan andet end at elske elbiler. Samtidig opfordrede han dog USA til at støtte elbilen med offentlige midler. Læs mere om det her.
Ford er ikke de eneste, som i disse dage begrænser deres medarbejders muligheder. Volkswagen gør det samme. Tyskerne har nemlig forbudt en række chefer, at bestille helt bestemte firmabiler. Læs mere om det her.
Tilbage hos Ford har man gang i et blodbad. I hvert fald på europæisk jord. Mange chefer og menige ansatte har allerede mistet jobbet, og de ansatte frygter, at flere fyringer er på vej, når Ford ønsker at styre den europæiske forretning fra USA.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!