Annonce:

Formel 1-legende og Top Gear-vært er død – blev 76 år

Eddie Jordan, der i mange år drev Formel 1-holdet Jordan Grand Prix, er død. Det meddeler familien. “EJ” blev 76 år gammel.

Eddie Jordan, den tidligere Formel 1-teamejer og tv-vært, er død i en alder af 76 år.

Han døde efter et sygdomsforløb, som han selv satte ord på så sent som i december 2024. Her fortalte han, at han var blevet diagnosticeret med en aggressiv form for kræft.

Det skriver Sky News.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Jordan var en markant figur i Formel 1-verdenen, ikke kun som hold ejer. Men også som en offentlig personlighed i medierne.

Fra 1991 til 2005 drev han Formel 1-holdet Jordan Grand Prix. I denne periode blev holdet kendt for at give plads til nye talenter, herunder Michael Schumacher, der debuterede i Formel 1 hos Eddie Jordans hold i 1991.

Efter sin tid i Formel 1 fortsatte Eddie Jordan sin karriere som ekspertkommentator på tv-kanalerne BBC og Channel 4, hvor han bidrog med sin viden om motorsport.

Var med til at genstarte Top Gear efter Clarkson

I en pressemeddelelse fra familien Jordan bekræfter man bortgangen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– EJ bragte en overflod af karisma, energi og irsk charme over alt, hvor han kom. Han vil blive savnet af så mange mennesker, men han efterlader os med masser af gode minder, som kan få os til at smile gennem vores sorg.”

Eddie Jordan vil blive husket for sin markante personlighed og sin betydning for Formel 1-sporten. Men også som vært for bilprogrammet Top Gear.

I en kort periode efter fyringen af Jeremy Clarkson, der fik Richard Hammond og James May til også at forlade programmet, tonede Jordan frem på skærmen som en del af et meget større værtshold.


Tilbage i februar 2016 kom det frem, at Jordan skulle være en del af det nye værsthold.

Et hold der for uden Formel 1-figuren også bestod af racerkøreren Sabine Schmitz. Hun tabte selv kampen til kræften i 2021.

Så sent som for en måned siden medvirkede Jordan dog i den podcast, han selv startede med den ligeledes tidligere Formel 1-kører David Coulthard, Formula For Success.

Om podcasten fortsætter vides ikke.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også