Codemasters, der står bag det officelle Formula 1-spil, er blevet opkøbt af amerikanske Electronic Arts.
Formula 1 er kommet på nye hænder. I hvert fald når det gælder motorsportklassens officelle spiltitel. Den, som blot hedder F1 efterfulgt af sæsonens navn, har indtil nu være udviklet og skabt af britiske Codemasters.
Men mandag kunne konkurrenterne fra amerikanske Electronic Arts – også kendt som EA – meddele, at man har købt Codemasters i en handel til en værdi af 1,2 millarder dollars, det skriver Motorsport.com.
Det er 7,3 millarder danske kroner.
Længe har der ellers være snak om, at Codemasters var blevet budt tæt på en milliard dollars for deres forretning af en anden amerikansk spiludvikler. Den handel blev dog aldrig til noget.
Handel skal godkendes
Når det komme til racerspil, står der Codemasters på alt fra den officelle F1-udgivelse til rallyserien ‘Dirt’ og Project Cars, mens EA’s nok mest berømte racertitel er Need For Speed.
Om de to firmaer lægges sammen til ét eller fortsætter uafhængigt af hinanden vides ikke, men hos Codemasters er man sikre på ‘at kunne nyde godt af EA’s ekspertise og know how på området’.
Handlen forventes endeligt godkendt i første kvartal af 2021.