Annonce:

Forsvandt for 20 år siden – Audi A2 genopstår som elbil

For snart 20 år siden forsvandt den lille og hundedyre Audi A2 ud af modelprogrammet. Nu genopstår modellen som elbil. Men kun én gang.

Annonce:

Audi A2 genopstår som elbil i anledning af dens 25-års jubilæum. Den oprindelige Audi A2 blev lanceret for 25 år siden og var kendt for sin lave vægt og brændstofeffektivitet. Bilen, der var bygget i aluminium, vejede i nogle versioner under 900 kg.

Men på trods af bilens avancerede design og lave forbrug blev den aldrig en salgssucces. Høje produktionsomkostninger og en pris, der lå på niveau med større mellemklassebiler, gjorde, at modellen ikke fandt stor udbredelse, og produktionen stoppede efter blot fem år.

Audi har nu valgt at præsentere en ny, elektrisk version af A2, kaldet A2 e-tron, men den er indtil videre kun udviklet som et koncept.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Audi på LinkedIn.

Konceptbilen er blevet skabt af elever fra Audis lærlingeprogram. Den nye model er tro mod den oprindelige i sit overordnede design, men byder på moderne teknologiske opdateringer.

LÆS OGSÅ: Kendt ladeoperatør går konkurs – 700 mister jobbet


Blandt andet er de traditionelle dørhåndtag fjernet, og bilen er udstyret med kameraer i stedet for sidespejle samt avanceret LED-belysning.

Da Audi A2 kom på markedet i slutningen af 1990’erne, var den en af de mest aerodynamiske biler, der var tilgængelige, med en CD-værdi på 0,28.

Hvor effektiv den nye elektriske version vil være på dette område, er dog endnu ikke offentliggjort. Audi har heller ikke delt mange tekniske detaljer om den nye A2 e-tron, hvilket efterlader mange spørgsmål omkring bilens præstation og rækkevidde.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den oprindelige Audi A2 blev produceret mellem 1999 og 2005 og var designet til at være let og brændstofbesparende. En af de mest kendte versioner var dieselmodellen, kaldet A2 3L, som kunne køre op til 33 kilometer på en liter diesel.

På trods af dens innovative design og lave forbrug, var fremstillingsomkostningerne høje, og Audi måtte sælge bilen med tab. Dette bidrog til, at produktionen af A2 blev indstillet efter få år.

Med denne nye elektriske udgave markerer Audi A2’s 25-års historie, men om den kommer i egentlig produktion, er endnu uvist.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også