Miljøminister Magnus Heunicke vil ændre reglerne i de danske miljøzoner, så visse besøg inden for zonerne ikke længere udløser bøder til dieselbiler uden partikelfiltre.
Miljøminister Magnus Heunicke ønsker at ændre reglerne for de danske miljøzoner. Særligt skal reglerne i Aalborg og andre byer revideres, så visse undtagelser fremover bliver mulige.
I dag betyder reglerne, at dieselbiler uden partikelfilter ikke må køre ind i miljøzoner – heller ikke i nødsituationer som akut fødsel eller flugt til et krisecenter. Overtrædelse udløser en bøde på 1.500 kroner.
LÆS OGSÅ: Disse fossilbiler kan aldrig få bøder i miljøzoner
Dette har ført til kritik fra flere sider, og derfor er et nyt lovforslag netop nu i høring i Folketinget. Lovforslaget lægger op til, at der kan gives undtagelser for akutkørsel og kørsel til blandt andet krisecentre.
– Det er afgørende, at alle danskere har adgang til vores hospitaler, uanset hvilken bil man måtte have, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Hovedpunkter i lovforslaget:
- Der kan gives undtagelse for kørsel til hospital eller speciallæge.
- Undtagelser omfatter også kørsel til krise- eller misbrugscentre.
- For de nævnte undtagelser er det ikke nødvendigt at have en forudgående aftale, og der stilles ikke krav om eftermontering af partikelfilter.
- Undtagelser kan registreres op til to døgn efter kørsel i miljøzoner.
- Miljøstyrelsen får mulighed for at kræve dokumentation ved stikprøvekontrol.
De foreslåede ændringer sigter mod at sikre, at kørsel i nødstilfælde og andre kritiske situationer ikke bliver forhindret af miljøzonereglerne, samtidig med at de grundlæggende mål om at reducere luftforurening opretholdes.
I Sveriges hovedstad Stockholm er endnu strengere miljøzone-regler end de danske netop langt på is. Det er sket efter protester fra flere poltikere. Bl.a. Moderaterne.
– Det viser, at vi som klagere har gjort vores. Det er et valgløfte, der er klistret lige ind i budgettet. Jeg er stolt af, at vi sammen med Stockholms erhvervsliv har vundet denne vigtige delsejr, siger oppositionsrådmand Dennis Wedin (M) til Dagens Nyheter.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk