Annonce:

Frankrig forlanger krisestøtte til elbiler fra EU

Frankrigs industriminister Marc Ferracci har forlangt, at EU hoster op med en europæisk krisepakke der bl.a. skal pumpe støttekroner ud til nye elbiler.

Annonce:

Frankrigs industriminister, Marc Ferracci, forlanger nu, at EU pumper penge i en omfattende krisepakke med støtte til både bil- og stålindustrien i Europa.

Ministeren fremhæver behovet for støtte til europæiske elbiler for at modstå konkurrence fra kinesiske producenter, der har vundet terræn med deres billigere og teknologisk avancerede modeller.

Ferracci peger på, at den europæiske bilindustri, særligt når det kommer til produktionen af elbiler, er under pres fra Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For at sikre europæiske producenters overlevelse og konkurrenceevne, foreslår han, at EU indfører økonomisk støtte til dem, der ønsker at købe europæisk producerede elbiler.

Dette tilskud kunne være baseret på et system, der ligner det, Frankrig allerede har. Her er størrelsen på støtten i kroner og øre afhængig af, hvor miljøvenlig produktionen af bilen har været.

LÆS OGSÅ: 48.000 har bestilt elbil fra 2007 der ikke findes endnu

Ferracci mener, at en sådan ordning kan være et vigtigt skridt mod at styrke europæiske virksomheder i en tid med intens konkurrence.

Det skriver Reuters.

Læs mere efter videoen:

Foruden bilindustrien fremhæver Ferracci også stålsektoren, der ifølge ham står over for lignende udfordringer. Han understreger behovet for strengere importregler over for kinesisk stål, som konkurrerer med europæiske producenter på både pris og teknologi.

Ferracci håber, at EU’s kommende initiativ, kendt som “Clean Industrial Deal,” vil skabe et gunstigt marked for klimavenligt stål. Dette kunne potentielt understøtte EU’s grønne målsætninger ved at reducere industrien’s afhængighed af importeret stål, der ofte er produceret under mindre strenge miljøkrav.

Ferraccis forslag om en krisepakke skal ses som en reaktion på de økonomiske udfordringer, der har ramt flere af Europas store industrier i de seneste år. EU har da også allerede lagt en straftold oveni i den import-told, kinesiske mærker betaler for elbiler.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Den nye regel rammer dog også europæiske bilproducenter. Faktisk mener Volkswagen-gruppen, at reglen kan betyde døden for i hvert fald ét bilmærke. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også