Annonce:

Gemballa GT Concept: En 911 med 828 turbo-heste

Annonce:

Om fire dage løber SEMA 2017 af stablen –  med fra Tyskland har Gemballa en 828 hestes, monster bred Porsche 911 Turbo

Porsche mener, at kunderne kan klare sig med ‘kun’ 540 heste i 911 Turbo. Vås, synes Gemballa at sige. Og nogle må have spurgt efter vandvids-tunerens mening. For med til årets SEMA Show i Las Vegas har den Leonberg-baseret tuner intet mindre end 828 hestekræfter i 911 Turbo-indpakning. Gemballa GT Concept.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

For at klemme så meget ud af den 3,6-liters flade bokser-sekser har 911’eren fået ny indsugningsmanifold, revideret sit topstykke, andre ventiler, større luftfiltre og turboladere. Og mere. Meget mere.

Det betyder, at 0-100 kilometer i timen er forbi på under 2,4 sekunder. Turboerne mister i øvrigt først pusten, når speedometeret står og banker på ud for 354 kilometer i timen. Bag de 21″ store smedet aluminums-hjul sidder nogle 380 milliter bremseskiver sammen med seksstemplede kalibre og sørger for, at den slags hastigheder dog også kan pilles af bilen igen med brug af bremsepedalen.

DET BREDE VANVID
Lige i ånden efter den afdøde stifter, Uwe Gemballa, er bilen selvfølgelig ikke bare bred. Den er enorm grænsende til det vulgære. Bodykittet består af nye, ekstremt brede for-og bagskærme, sideskørter, frontsplitter, hækvinge og kølerhjelm – det meste naturligvis udført i kulfiber.

Selvom Gemballa GT Concept for nu bare er, ja, et koncept, så bilen faktisk udført i dele, som Gemballa allerede har på salgshylderen som en del af GTR 8XX Evo-R BiTurbo-programmet.

Billige er de dog ikke. Langt fra faktisk. Alene bodykittet koster 25.000 euro. Og så skal du selvfølgelig have motoropgraderingerne med. Det bliver 49.500 Euro oveni, tak! Luftfilter-kassen koster ekstra 3.880 euro. Men så er den naturligvis støbt i kulfiber.

Læs mere efter videoen:

Sammenlagt skal kunder op med over 100.000 euro ekstra for at få deres 911 Turbo Gemballa-behandlet. Skulle der være nogle danskere i blandt, er det 100.000 euro oveni de 3.8 millioner kroner, som bilen koster udstyret med danske nummerplader. Hvem har lige så mange penge?

SE GEMBALLA GT CONCEPT I GALLERIET HERUNDER

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

 

Læs mere efter annoncen:

 


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også