Der er strøm og elmotorer overalt. Men ikke hos Gemballa.
Det er altså ikke alle firmaer, som gider det der med at montere elmotorer og store batterier i bilerne. Hos Gemballa har de netop teaset for en helt ny hypercar, og den kommer ikke til at se skyggen af en elmotor. I hvert fald ikke lige foreløbigt.
Vi kender ikke navnet på den endnu, men ud fra det første foto at dømme, så kunne der godt være tale om en succes hos de allerrigeste olie-folk verden over. For den ser virkelig hardcore ud – og det tyder på en centermotor.
Gemballa sigter efter at opnå disse tider: 2,5 sekunder til 100 km/t. Og 200 km/t skal rammes efter 6,5 sekunder. Det er godkendt.
Allerede i 2020 ser vi den første spæde version af bilen. Og vil du være en af de første kunder, skal du kontakte Gemballa nu og indbetale et despositum. Skriv til investors@gemballa.com. Sæt i gang!