Annonce:

Gigant afviser blankt: Vil ikke overtage Nissan

Taiwan-firmaet Foxconn, der bl.a. bygger alle Apples iPhones, afviser nu, at man er interesseret i at overtage Nissan. Det skal være et samarbejde, siger bestyrelsesformand.

Hvis det skal blive til noget mellem iPhone-producenten Foxconn og bilmærket Nissan, skal den ene ikke eje den anden.

Sådan lyder det ifølge Reuters fra Foxconns bestyrelsesformand Young Liu.

I et interview med nyhedsbureauet siger Young Liu, at man ikke er interesseret i at overtage Nissan, men derimod ‘samarbejde’ med japanerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På den måde lægger Young Liu også en historie, der dukkede op i sidste uge, ned. Flere medier skrev nemlig, at Taiwan-firmaet var og er interesseret i at overtage Nissan, efter at forhandlinger om en sammenlægning med Honda officielt er brudt sammen.

Foxconn forklarer sig i stedet med, at interessen i og for Nissan skyldes, at en af mærkets tidligere chefer Jun Seki i dag står i spidsen for taiwanernes Automotive-satsning.

Selv har Nissan ikke villet kommentere på interessen fra Taiwan. Det forventes først at ske, når forhandlingerne med Honda endeligt er langt i graven. Det skete i øvrigt torsdag morgen dansk tid.

Så en ny udmelding fra Nissan kan være lige på trapperne. At japanerne har det svært, er dog ikke noget nyt. Faktisk er det heller ikke første gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Tilbage i 1999 blev Nissan reddet fra et økonomisk kollaps, da man indgik en alliance med Renault og Mitsubishi. Det er den, Nissan nu vil ud af. Noget som franske Renault burde være mindst lige så interesseret i. Bl.a. fordi Nissans overskud faldt med hele 90 procent i løbet af 2024.

Tak fordi du læste med.
Læs flere artikler efter annoncerne:


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også