Den tyske industrigigant Liebherr er i gang med udviklingen af en forbrændingsmotor, der hverken slubrer benzin eller diesel. I stedet er ammoniak svaret.
Den tyske virksomhed Liebherr har annonceret udviklingen af en forbrændingsmotor, der ikke er afhængig af benzin eller diesel.
I stedet er den designet til at køre på ammoniak.
Tyskerne forventer at kunne præsentere motoren for offentligheden i forbindelse med Bauma-messen, der er en international messe for bygge- og minebranche, i i München.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Ifølge Liebherr udgør ammoniak et håndterbart alternativ til brint. I hvert fald inden for indstrien. Virksomheden har da også investeret massivt i udviklingen af ammoniakdrevne motorer med det formål at mindske emissioner fra tunge køretøjer.
I den forbindelse har de også skabt et såkaldt hydraulisk luftboost-system. Systemet skal tilføre luft til motoren efter behov.
Tyskerne regner med, at det vil give et lavere forbrug og en motor der reagerer hurtigere.
– Vi genvinder og lagrer energi fra vores hydrauliske systemer og bruger den til hurtigt at tilføre luft til motoren, når det er nødvendigt. Dette forbedrer både effektiviteten og ydeevnen, siger Bouzid Seba, Head of Pre-Development hos Liebherr.
Det hydrauliske luftboost-system, som allerede er testet i forbindelse med brintmotorer, kan også optimere ammoniakmotorer og medvirke til et nedsat brændstofforbrug. Ligesom det burde kunne forbedre brændstoføkonomien.
Liebherr har en forventning om, at forbrændingsmotorer, der anvender renere brændstoffer som ammoniak, er en del af en løsning i retningen af en mere bæredygtig transportsektor.
Det er relevant at nævne, at andre producenter som det kinesiske GAC og Toyota ligeledes har arbejdet med udviklingen af ammoniakmotorer. Men det er til personbiler.
Om teknologien har nogen fremtid, er dog alt for tidligt at sige noget om. Faktisk siger Toyota nu åbnelyst, at man tvivler på brintbilerne. Læs mere om det her.
Læs flere artikler efter annoncerne: