Annonce:

Gigant forbyder ladestandere – frygter brand

Forsikringsselskabet State Farm har besluttet at forbyde alle ladestandere på firmaets adresser i USA. Nu skal standerne fjernes, så de ansatte ikke kan lade længere.

Annonce:

Et stort forsikringsselskab har besluttet at fjerne ladestandere fra sine parkeringshuse over hele USA.

Begrundelsen er bekymring for brandsikkerheden. Selskabet undersøger nu alternative opladningsmuligheder for sine medarbejdere med elbiler og lover at melde yderligere ud, når en plan er på plads.

Beslutningen påvirker selskabets hovedkvarter samt diverse kontorer i hele landet. Fristen for fjernelse af ladestanderne er sat til den 28. oktober, hvilket giver medarbejdere, der er afhængige af opladning i parkeringshusene, mindre end en måned til at finde en ny løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I en meddelelse til medarbejderne skriver forsikringsselskabet, at:

“Selvom vi har forståelse for de konsekvenser, vores beslutning har for dem, der er afhængige af opladning af elbiler, er det vores højeste prioritet at sikre et trygt og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

LÆS OGSÅ: EU fortryder – nu skal der afgift på dette brændstof

“Efter en risikovurdering og evalueringer foretaget af lokale brandmyndigheder og arbejdsmiljøorganisationer i hvert hovedkvarter og kontor, er der identificeret brandrisici i parkeringshusene, som ikke kan afhjælpes på nuværende tidspunkt.”

“Ladestandere, der i øjeblikket er placeret i vores parkeringshuse, vil blive lukket. Der er planer om at undersøge alternative opladningssteder uden for parkeringshusene, herunder muligheden for parkeringspladser specifikt til elbiler. Vi vil annoncere relevante opdateringer, når disse planer er færdiggjort”, lyder det.

Læs mere efter videoen:

Forsikringsselskabet mener, at flytning af ladestandere til udendørs parkeringspladser er en sikrere løsning, da det minimerer den potentielle trussel mod andre køretøjer og bygninger.

Brande i elbiler har været et kontroversielt emne de seneste år på grund af nogle opsigtsvækkende tilfælde verden over.

Mens undersøgelser viser, at elbiler statistisk set er mindre tilbøjelige til at bryde i brand end traditionelle benzin, diesel eller hybridbiler, kan deres batterier, når de først antænder, blive et mareridt at slukke.

Hver enkelt celle kan antændes separat, hvilket kræver specialiserede teknikker og store mængder vand at slukke. Forestillingen om en elbilbrand, der raser i et lukket parkeringshus, er ikke betryggende. Faktisk sket det så sent som i år i Sydkorea. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X