Annonce:

Gik konkurs tre gange – norsk bilmærke forsvandt helt

Det er nu 13 år siden, at norske Think gik konkurs for tredje gang. Det blev dødsstødet for projektet, der engang var ejet af Ford.

Annonce:

Kan du huske den lille, elektriske bybil Think? Nå, ikke? Jamen, i disse dage er det også hele 13 år siden, at mærket gik konkurs for tredje gang.

Det, der skulle have været det helt store elbil-eventyr, løb tør for strøm flere gange, og den tredje gang var der altså ingen nødgenerator, der fik gang i batterierne igen.

Til sidst var der flere leverandører, der ikke fik nogen penge. Og det vidste selskabet bag bybilen, Think Global, faktisk allerede i februar 2011.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– De fortalte os i februar, at de ikke havde nogen penge, og at de forsøgte at skaffe ny kapital inden for 60 dage. Siden da er der ikke sket noget, og vi har stadig ikke fået pengene, lød det fra leverandøren af ledningsnettet til de små biler, AQ Wiring Systems.

LÆS OGSÅ: Tesla-ejer afsløret af ekskonen – skal betale 700.000 kroner

Faktisk kunne Think heller ikke betale for selve produktionen af bilerne, der foregik i Finland. Valmet Automotive, der også byggede Fisker Karma et par år senere, fik ingen penge.


I hvert fald ikke for de sidste eksemplarer af de mere end 2.500 biler, man nåede at bygge inden den tredje og sidste konkurs.

Think, der mellem 1999 og 2003 faktisk var ejet af Ford, er blot et af de mange bilmærker som ikke overlevede.

Heller ikke selvom en russisk forretningsmand ved navn Boris Zingarevich umiddelbart efter konkursen udtalte, at der var mulighed for at genstarte produktionen under navnet Electric Mobility Solutions. Det skete bare aldrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Allerede tre år før den sidste konkurs trak den danske bilforhandler Nellemann stikket til Think. På det tidspunkt havde man solgt bare 21 biler til danskere rundt omkring i landet.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også